Diskusprolaps

Diskusprolaps – med eller uden smerter

Det estimeres at mere end 80 % af danskerne vil døje af rygproblemer i løbet af livet. Omkring 880.000 danskere lever med rygsmerter i lændeområdet. Nogle af dem har en diskusprolaps i lænden.

Om disken

Vores disk sidder som stødabsorbereden puder mellem vores ryghvirvler. De absorberer en del af de stød vi får, når vi sidder, går, løfter eller løber i løbet af vores dag. De sørger desuden for, at der er tilstrækkeligt med plads til vores nervebaner til og fra rygmarven som løber inde i rygsøjlen.

I løbet af dagen aftager højden af diskene grundet brug og lidt dehydrering, hvorfor vi også er lavere om aftenen end om morgenen. Det er ikke unormalt, at vores rygsøjlen mindskes 1,5-2,0 cm i højde over dagen. 

Grader af degenerering af disk

 De fleste har hørt om diskusprolaps og diskusprotrusion, men der er også forskellige grader af diskusprolapser. Vigtigheden består i, at tiltag og øvelser ændres efter graden.

Hvis diskusprolapsen er mild, så kan det være, at en liggende McKenzie Press-up (Bagover bøjning af ryggen ved at presse overkroppen op vha. armene en doven armstræk) mindsker symptomerne som kan være smerte, men især det motoriske output (styrke). Hvis diskusprolapsen er stor, så kan samme symptomer forværres. Derfor er det også være vigtigt at kigge på graden, når forløbet designes.

Hyppige symptomer

 Det estimeres, at 95 % af diskusprolaps i lænden sker mellem 4. og 5. lændehvirvel (Se billede) eller mellem 5. lændehvirvel og korsbenet L5/S1.

 Typiske symptomer for diskusprolaps i lændeområdet er:

• Stråling ned i lænd, balle, ben, fod og tæer
• Nedsat følelse i lænd, ben, fod eller tæer
• Nedsat styrke omkring hofte, ben, fod eller tæer (Såsom dropfod eller pronation)

 Bemærk der kan være andre årsager til ovenstående end en diskusprolaps.

Smerter

Nogle gange opleves der også smerte i forbindelse med en diskusprolaps. Men det er langt fra tilfældet ved alle med en diskusprolaps.

 Undersøgelser viser, at af dem som er asymptomatiske (uden symptomer) der er det meget normalt, at man har en diskusprolaps. Faktisk har flertallet af de asymptomatiske over 40 år en diskusprolaps.

Derfor kan en diskusprolaps ikke være en direkte årsag til rygsmerterne. Den kan være bidragende, men ikke altafgørende.

 Se statistikken nedenfor med tilfælde ved asymptomatiske mennesker:

Disse undersøgelser understreger, at hvis smerten skal væk, så er det ikke kun diskusprolapsen som er værd at adressere. For ellers ville man ikke finde diskusprolapser ved mennesker uden smerter. 

Samtidig kan det også være værd at adressere en diskusprolaps uden, at der er smerter.

 Eksempel

Det kan være, at du får lidt udfordringer omkring knæet, når du løber. Det kan også være, at du føler, at de dybe hoftebøjere (Iliopsoas) er trætte efter en løbetur. Samtidig med dette, så har du indlæg i løbeskoen, da en løbestilstest viser, at du pronerer (Falder for meget ind på foden), når du lander.

Alt dette kan være tegn på, at der er en diskusprolaps omkring 4. lændehvirvel.

Forklaring

1. Nerverne omkring 4. lændehvirvel forsyner en muskel (tibialis anterior) der stopper foden i at overpronere. Hvis nerverne bliver klemt, så kan styrken blive nedsat. Foden kan derfor overpronere, hvilket også ændrer knæets position i landingsfasen
2. Samme muskel sørger for at løfter foden i svingfasen, men hvis ikke den fungerer tilstrækkeligt, så er det sandsynligt, at de dybe hoftebøjere skal løfte knæet lidt højere. Herved undgår tæerne at ramme jorden under svingfasen.

Mere end bare rygtræning

Vidste du, at ved en indledende screening er det som minimum vigtigt at teste:

1. Organfunktion i abdomen og core-funktion
2. SI-led
3. Piriformissyndrom
4. Graden af diskusprolaps
5. Symptomer for spinal stenose og forarminal stenose

1. Organ- og corefunktion

Hvis der er irritation i bl.a. mave- og tarmsystemet, så vil det hæmme core-funktionen i at stabilisere optimalt omkring lændehvirvlerne. Dette bidrager til en større sandsynlighed for en diskusprolaps.

Hvis der er irritation eller inflammation af et organ eller en muskel, vil det sende et feedback til nervesystemet om, at der skal en immunproces i gang. Når denne immunproces igangsættes, vil kroppen prioritere denne proces højt. Muskler  herunder muskelstyrke – nedprioriteres. Ved en irritation vil nervesystemet ofte hæmme type 1 fibrene (de udholdende muskelfibre) som sidder ud af samme nervebaner som organet/organerne.

Det vil sige, at hvis der er irritation i tyktarmen, blæren, livmoderen eller lignende, så vil det hæmme brugen af type 1 fibrene af den core-muskulatur (Bækkenbunden, multifidus og transversus abdominis) som er kroppens første instans til at stabilisere lændehvirvlerne og SI-leddet.

Derfor kan det være altafgørende for optimal stabilitet omkring lændehvirvlerne at adressere type 1 fibrene gennem optimal organfunktion og derefter træning.

2. SI-led

Restriktioner i SI-leddet kan give samme symptomer som en diskusprolaps. Det kan give lændesmerter samt stråling ned i benet. Derfor er det vigtigt at fastslå, hvorvidt SI-leddet er restriktivt i den ene eller begge sider.

3. Piriformissyndrom

Piriformis er en lille ballemuskel som sidder tæt på iskiasnerven. Hvis piriformis bliver forkortet i forhold til sin optimale hvileposition, så kan det trykke på iskiasnerven, hvilket kan give samme symptomer som en diskusprolaps. Hvis det er piriformissyndrom, så bør der foretages en undersøgelse af, hvorfor nervesystemet vælger at forkorte piriformis.

4 og 5. Graden af diskusprolaps og stenoser

Hvis der er tale om en diskusprolaps, så er graden vigtig at fastslå. Valget af øvelser, stræk og råd til hverdagen kan være forskellig afhængigt af graden.

Der bør også testes for symptomer for stenoser, da disse kan give helt samme symptomer. Ofte er tilgangen til at afhjælpe stenoser den modsatte af en diskusprolaps. Derfor er det vigtigt at have det med i betragtning.

Ovenstående er en kort gennemgang af de områder, som der indledningsvis vil være relevant at teste inden, at der laves programmer og tiltag for den enkelte. Før der er foretaget test af disse områder og mange flere vides det ikke, hvad årsagerne til symptomerne er.

Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at der er langt flere områder som har indflydelse på diskusprolaps og lændesmerter generelt, men denne artikel skal blot give læseren et indblik i kompleksiteten ved diskusprolaps i lændeområdet.