Stærke knæ der kan følge med på dit niveau
Kæmper du med længerevarende eller tilbagevendende knæproblemer? Føler du dig begrænset ift. at være så aktiv, som du gerne vil være? Så er det måske tid til at finde de bagvedliggende årsager til det og adressere dem.
Knæet er et led, der skal kunne holde til rigtig meget, og det er derfor også ofte et område, som mange oplever tilbagevendende problemer med. Du har måske prøvet de klassiske øvelser for at styrke muskulaturen omkring knæet, holdt dig i ro, fået manuelt behandling eller måske endda operation uden at det for alvor har afhjulpet problematikken.
Vi oplever, at en stor del af de tilbagevendende knæproblematikker faktisk ikke handler isoleret om knæet, men også om, hvad der foregår i leddene ovenover og nedenunder knæet. Omkring hofte og ankel. En tilgang hvor man ser isoleret på knæet, for at afhjælpe smerterne, kan derfor være en lidt for simpel tilgang, som ikke skaber længerevarende bedring.
Jeg har haft kroniske smerter i højre knæ og venstre side af lænden. Min mobilitet er blevet betydeligt forbedret, og min livskvalitet er fulgt med.
Hos Fruerlund Care ser vi altid på kroppen som helhed, og netop derfor foretager vi en indledende assessment, inden vi overhovedet går i gang med at planlægge træningsforløbet.
Skal vi hjælpe dig med at finde de bagvedliggende årsager og skabe en holdbar vej ud af smerterne?
Book en gratis konsultation inkl. indledende analyser. Du forpligter dig ikke til et forløb, men vi forventer, at du ønsker at finde en holdbar løsning. I det ligger, at vi beder dig udfylde to skemaer. Dem bruger vi til at forberede os bedst muligt til vores samtale. Vi vil dig det bedste. For at kunne give dig den rette anbefaling, har vi brug for den rette information.
Du kan også udfylde kontaktformularen, så kontakter vi dig.