Frederik – IBS, forstoppelse og mavesmerter

 

Jeg tog kontakt til Søren Fruerlund, da jeg igennem hele mit voksenliv har haft store problemer med min mave.

Mine symptomer har været meget svingende fra vekslende toiletmønstre og smerter til generelt ubehag samt følelsen af at det hele kører rundt i maven, osv.

Min kone havde fundet en reklame på Instagram, hvor Søren fortalte om sine metoder, samt hvilke symptomer han ofte møder i sit arbejde.

Jeg kunne stort set nikke genkendende til dem alle, så jeg skyndte mig at ringe og bestille en tid til en konsultation.

Jeg havde forinden stort set prøvet alt – lange forløb hos forskellige læger og specialister, kosttilskud, alternativ medicin, massage, tests for glutenallergi, laktose intolerance, blodprøver, osteopat, osv. 

Men intet virkede for mig. 

De første måneder af mit forløb hos Søren var jeg desværre ret skeptisk, da jeg i forvejen allerede følte, at jeg havde prøvet alt og var blevet kastet rundt i systemet mange gange uden gode resultater tidligere.

Men da jeg var nået cirka halvvejs i vores forløb, så begyndte mit mindset at ændre sig, og jeg blev pludselig mere åben og modtagelig overfor de ting, som vi snakkede om.

Jeg begyndte også at blive mere bevidst om, hvor meget mine tanker og vaner faktisk betyder for mit velbefindende. Det var ikke kun én enkelt ting som f.eks. mad, søvn eller væskeindtag der var synderen.

I dag har jeg lært at passe bedre på mig selv og har fået værktøjer som jeg kan bruge til at regne ud, hvorfor jeg får det dårligt. 

Og næsten vigtigst af alt har Søren lært mig, at min krop ikke er min fjende som prøver at få mig ned med nakken – den er derimod en rigtig god ven, som altid passer på mig.