Andreas – kroniske nakke- og skuldersmerter

 

Jeg tog kontakt til Fruerlund Care, da jeg havde gået og døjet med smerter i skulder og nakke i over 1,5 års tid.

Min kone havde læst om stedet, og anbefalede det til mig.

Jeg har før prøvet Kiropraktor, Fysioterapeut, og Osteopat, men uden et længerevarende resultat, så jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt!

Forløbet har været enormt lærerigt, og med et stort udbytte i form af viden om, og forståelse af, min krop. 

Noget jeg syntes fungerede rigtig godt var, hvis jeg var lidt nede rent mentalt, så i stedet for at fortsætte med øvelser eller lign., så blev der taget hånd om det ved samtale.

Jeg har i dag langt færre smerter. Om det bliver helt smertefrit en dag, ved jeg ikke, men jeg har fået værktøjerne til at håndtere det, hvis det skulle blive værre igen, og forståelse af hvorfor smerterne opstår.

Udover det, har jeg fået et mere helstøbt billede af krop og sind. Hvordan det hænger sammen, og hvad der skal til for, at det fungerer bedre. Jeg vil faktisk sige at jeg fik mere med derfra end jeg havde regnet med, da jeg troede min skulder bare skulle fikses.

Jeg vil helt klar anbefale andre at tage kontakt, hvis de har døjet med noget i længere tid, og ikke aner hvad de skal stille op mere. Jeg syntes også, at det er vigtigt at nævne, at man selv skal ville det, men at det er givet rigtig godt ud.

Her på falderebet vil også gerne lige rette en tak til Søren, som behandlede mig. Han har virkelige hjulpet mig, og har været rigtig god til at få talt mig mod mere positive tanker, når det så lidt sort ud.