Pia – hofte- og knæproblemer
To hævede knæ efter en træning førte til en assesment hos Søren. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente mig udover at få hjælp til at få styr på mine knæ.
Det der har gjort den store forskel for mig er, at udgangspunktet for træningen har været både min mentale og fysiske trivsel. Det helhedssyn har i den grad kvalificeret træningen for mig.
Assesmenten var nærmest en kortlægning af min krops styrker og svagheder, og allerede her fik jeg et hint om, at det med at se isoleret på et problem, ikke nødvendigvis er den rigtige løsning i længden. Problemet med knæene (som jeg har bøvlet med i årevis) udsprang et helt andet sted, nemlig en svag core og en ubalance i hoften.
Søren lagde en plan for det efterfølgende træningsforløb, og det forløb har været meget anderledes, end noget jeg tidligere har prøvet hos en personlig træner.
Søren er god til at lytte, sætte tingene i perspektiv og i træningen tage højde for dagsformen.
Når jeg har stået overfor nogle udfordringer i forhold til søvn, kost eller stress i hverdagen, har jeg fået nogle helt konkrete øvelser og råd til justeringer. Det har haft stor betydning for mig at få nogle helt specifikke handlemuligheder. Søren har lært mig at lytte til min krop og forstå dens signaler. Det har ikke altid været en nem proces, men det har været værdifuldt, fordi det er noget jeg kan tage med mig og bruge fremadrettet også.
Jeg har ikke sluttet forløbet som et bedre menneske, men et menneske der har det langt bedre på flere områder. Jeg er blevet sundere, stærkere og klogere på mig selv. Med redskaber jeg kan bruge, når jeg igen står på egne ben. Og for det er jeg Søren utrolig taknemmelig. Det er uden tvivl den bedste investering i mig selv, jeg har gjort.