Resultater
– der gør en forskel.
Vi arbejder altid med udgangspunkt i dine behov og mål, og vores tilgang har allerede hjulpet mange til en sundere krop, færre smerter og mere balance i hverdagen.
Hvilke symptomer oplever du?
lændesmerter

Sidste chance - lændesmerter
“
Jeg startede hos Søren Fruerlund som den sidste chance, jeg ville give mig selv for at få styr på min lænd. Jeg var ved at opgive og indstille mig på, at jeg bare var en af de mange, der døjede med ryggen.
Søren har ved hjælp af et holistisk syn på kroppen hjulpet mig til en væsentlig mere stabil core og lænd.
Ved at starte helt fra bunden med at lære at trække vejret rigtigt, at bevæge sig rigtigt og få en forståelse for sammenhængen mellem stress, kost og fysiske skavanker, kan jeg i dag træne uden at få ondt i lænden.
Jeg har tidligere forsøgt diverse bootcamps hos mere eller mindre kendte træningseksperter, personlige trænere, fysioterapeuter og kiropraktorer alt sammen for at få komme mine lændesmerter og eftervirkninger efter en mindre diskusprolaps til livs.
Jeg har stadig lang vej endnu, men er helt anderledes optimistisk på min krops vegne, end da jeg startede hos Søren.
Søren er utrolig kompetent og går ikke på kompromis med sin viden og overbevisning. Jeg vil anbefale enhver at træne med Søren og opdage, hvilken forskel det kan gøre.
“
Tine

Genoptræning efter rygoperationen
“
I marts 2018 blev jeg opereret i ryggen efter 5 måneder med smerter i ryg, lænd og ben.
Operationen gik fint.
De første tre måneder bestod genoptræningen i at gå ture, maaaange længere og længere ture.
Juni startede 8 timers genoptræning i kommunalt regi. Jeg var fuld af optimisme, men 8 timer er slet, slet ikke nok.
Min søster havde set en reklame for Fruerlund Studio og jeg tænkte, at det med en samtale, kunne være spændende, så jeg bookede en tid.
Det er det bedste, jeg har gjort for at få det godt igen på mange måder.
De 6 måneder har budt på meget, meget professionel og engageret personlig træning.
Træning, samtale og sparring – det hele går sammen hånd i hånd – og har i den grad hjulpet med at give mig de bedste redskaber til at fortsætte den gode stil og sti, som Rune har hjulpet mig ind på.
Træningen er bygget op på meget pædagogisk vis. Alle øvelser tilpasset mig og det hele hos jer emmer af, at det er så personligt og intensivt. Skræddersyet til hvert enkelt. DET gør forskellen.
Øvelserne øges i sværhedsgrad. Fornemmelsen af at lykkes, og lige så stille blive stærkere, den er bare SÅ god.
Vi har talt meget under træningen, og det har været guld værd. Jeg har flyttet mig på mange parametre, og det har du, Rune, været med til, og det er jeg dig meget taknemmelig for.
Jeg giver jer de bedste anbefalinger til alle, der vil noget godt for krop og sjæl.
“
Nuka

Kroniske rygsmerter
“
Da jeg startede mit forløb med Rune havde jeg haft kroniske rygsmerter i mere end 5 år. Smerterne
varierede i intensitet fra dag til dag og kunne forplante sig langs hele venstre side af ryggen. På
dårlige dage kunne jeg have problemer med helt almindelige ting, som at løfte mine børn eller
hjælpe dem med at få tøj på. Det sværeste for mig var dog at smerterne påvirkede mig psykisk.
Jeg har altid været interessert i træning og bevægelse, hvilket smerterne ofte forhindrede mig i at udføre optimalt.
Før jeg begyndte mit forløb hos Fruerlund Care, havde prøvet mange forskellige ting for at få styr på ryggen. Jeg har blandt andet haft forløb hos Fysioterapeuter, Kiropraktorer, Osteopater, Akkupunktører og mere til. De fleste behandlinger førte til midlertidig lindring af mine smerter,
men førte desværre ikke til en reel løsning.
Det hele tog heldigvis en positiv drejning, da jeg startede mit forløb med Rune i starten af 2020.
Efter et kort afklaringsforløb fandt Rune hurtigt frem til problemets årsag. Siden da er det kun gået fremad takket være skrædersyede træningsprogrammer og nærværende træningssessioner. Rune har med sin professionelle, positive og engagerede person hjulpet mig til at komme af med mine rygsmerter og gennem processen støttet mig i troen på, at det nok skulle lykkedes at få styr på
ryggen.
At starte et forløbet hos Rune er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. I dag lidt over et halvt år senere er min ryg smertefri. Jeg har været så glad for min tid hos Fruerlund Care at jeg har valgt at fortsætte forløbet, for at få vejledning og sparing i forhold til den sport jeg dyrker i min fritid. Her hjælper Rune mig med blandt andet med at holde et fokus, lytte på kroppens signaler og hvilke øvelser der skal på programmet.
Jeg har set frem til hver eneste session med Rune, og kan kun varmt anbefale Fruerlund Care til andre.
“
Søren
Fordøjelse

Kronisk sygdom (Morbus Crohn)
“
I sensommeren 2018 var jeg et sted i mit liv, hvor kronisk sygdom (Morbus Crohn) fyldte og styrede rigtig meget. Jeg var psykisk og fysik meget hæmmet pga. daglige smerter.
Jeg har været igennem utallige undersøgelser på sygehuset og prøvet 3 slags medicin uden nogen form for positiv virkning. Næste og sidste mulighed var en operation for at få en stomi.
Efteråret 2018 til foråret 2019
Jeg kører til Århus fra Fyn og jeg har sammen med Søren Fruerlund været på denne rejse. Ikke kun sygdomsmæssigt via kost, tilskud eller træning, men det har også været en rejse for mig selv. Det har ikke kun været igennem trænings- og mobilitetsøvelser, men også mentalt. Jeg har virkelig skullet overskride nogle grænser.
Hvis nogen havde sagt for 6 måneder siden, at jeg var begyndt at leve mit ”gamle” liv igen, så havde jeg ALDRIG troet på dem! Jeg havde slet ikke troet, at jeg ville være en aktiv pige/kvinde, der træner, løber og har masser af overskud. Det er helt uvirkeligt.
I dag – d.28/3-2019 hvor jeg sidder og skriver dette – er jeg stort set medicinfri og operationen for at få en stomi er for længst droppet. Jeg har overskud til mig selv – og ikke mindst min søn og mand.
En stor tak – og kun rosende ord til Søren Fruerlund og Fruerlund Studio.
“
Lena

Mavesmerter
“
‘Jeg tog kontakt til Søren Fruerlund, da jeg igennem hele mit voksenliv har haft store problemer med min mave.
Mine symptomer har været meget svingende fra vekslende toiletmønstre og smerter til generelt ubehag samt følelsen af at det hele kører rundt i maven, osv.
Min kone havde fundet en reklame på Instagram, hvor Søren fortalte om sine metoder, samt hvilke symptomer han ofte møder i sit arbejde.
Jeg kunne stort set nikke genkendende til dem alle, så jeg skyndte mig at ringe og bestille en tid til en konsultation.
Jeg havde forinden stort set prøvet alt – lange forløb hos forskellige læger og specialister, kosttilskud, alternativ medicin, massage, tests for glutenallergi, laktose intolerance, blodprøver, osteopat, osv.
Men intet virkede for mig.
De første måneder af mit forløb hos Søren var jeg desværre ret skeptisk, da jeg i forvejen allerede følte, at jeg havde prøvet alt og var blevet kastet rundt i systemet mange gange uden gode resultater tidligere.
Men da jeg var nået cirka halvvejs i vores forløb, så begyndte mit mindset at ændre sig, og jeg blev pludselig mere åben og modtagelig overfor de ting, som vi snakkede om.
Jeg begyndte også at blive mere bevidst om, hvor meget mine tanker og vaner faktisk betyder for mit velbefindende. Det var ikke kun én enkelt ting som f.eks. mad, søvn eller væskeindtag der var synderen.
I dag har jeg lært at passe bedre på mig selv og har fået værktøjer som jeg kan bruge til at regne ud, hvorfor jeg får det dårligt.
Og næsten vigtigst af alt har Søren lært mig, at min krop ikke er min fjende som prøver at få mig ned med nakken – den er derimod en rigtig god ven, som altid passer på mig.
“
Frederik

Crohn (kronisk, inflammatorisk tarmsygdom)
“
I starten af 2019 bliver jeg diagnosticeret med Morbus Crohn (kronisk, inflammatorisk tarmsygdom). Meldingen giver mig en form for lettelse eftersom, at jeg nu har en forklaring på mine daglige smerter, som det seneste år har drænet mig fuldstændig for energi.
Problemet er bare, at jeg ikke responderer positivt på den medicin, som hospitalet tildeler mig.
Jeg søger andre veje og kommer i den forbindelse i kontakt med en tidligere klient, der lider af samme sygdom – og hun anbefaler mig Søren.
Jeg havde en idé om, at jeg ville blive pålagt en stram kost og hård træning – som jeg formegentlig slet ikke ville kunne holde, men jeg blev heldigvis klogere.
Efter hver konsultation mærkede jeg en tydelig forbedring, og jeg fik hele tiden nye værktøjer, som hjalp mig et skridt nærmere drømmen, om at blive smertefri.
Søren har givet mig en “livs-værktøjskasse”, der ikke kun guider og hjælper mig med den rette kost og træning (i forbindelse med min sygdom) – men som samtidig hjælper mig med at mærke efter – og gøre det, som er godt for mig – og det har resulteret i, at jeg i dag er smertefri og fuld af ny energi!
“
Sabrina

Mavesmerter, oppustethed
“
I en lang årrække har jeg haft utroligt mange problemer med særligt maven. Jeg har bøvlet med forskellige slags mavesmerter, oppustethed, vekslen mellem forstoppelse og diarré, m.m. Problemerne med maven har altid fyldt meget i min hverdag og taget på både energiniveauet og humøret. Jeg kan heller ikke komme udenom, at det også har haft påvirket min livsglæde i kortere og længere perioder.
Da jeg tog kontakt til Søren, befandt jeg mig i et stadie, hvor jeg ofte var ked af det og sårbar.
Jeg havde utrolig mange tanker og bekymringer, og så mindes jeg også denne følelse af magtesløshed over mit eget liv og generelle tilstand.
På daværende tidspunkt var jeg overbevist om, at maven og mine bekymringer herom var det primære problem, hvorved de andre ting, som jeg gik og døjede med, egentlig bare kom heraf.
Jeg har af flere omgange været forbi lægen uden særlige resultater, men de lidt ‘større’ undersøgelser startede omkring efterskolen. Jeg kom igennem lidt forskelligt, heriblandt en MR-scanning og en kikkertundersøgelse, men der var ikke det store at se. Så jeg fik den snart verdensberømte skraldespandsdiagnose ‘irriteret tyktarm/IBS’ og sendt hjem med opfordringen: “Du skal bare holde dig fra proteinrige fødevarer”. En opfodring, der ikke ligefrem gjorde en betydelig forskel på problemerne. Herefter prøvede jeg lidt forskellige alternative behandlingsmuligheder, som heller ikke gav det store afkast. Det tættest på hjælp jeg fik var af en mave-/tarmspecialist. Dette var dog under coronapandemien, så det hele gik lidt i vasken – men i bagklogskabens lys ved jeg også, at det ikke havde været holdbart.
Ved Søren havde jeg et online forløb på først 12 sessioner og derefter 5 ekstra. Det har været sårbart og hårdt, da sandheder til tider kan være svære at se i øjnene. Men hver gang jeg lukkede computeren i, havde jeg gjort mig nye tanker og refleksioner omkring min situation. Så forløbet har hovedsageligt været utrolig lærerigt og givende på flere niveauer. Søren vendte nemlig hele min virkelighed lidt på hovedet: Måske var det ikke maven, der var det primære problem? Og med det i baghovedet fik vi skrabet flere og flere lag af i ønsket om at komme ind til kerneproblemet, som jeg føler, vi har fået gravet frem den dag i dag.
Generelt set er jeg en meget sundere udgave af mig selv, fordi jeg har lært at passe bedre på mig selv helt overordnet. Jeg er netop blevet langt mere bevidst om, de signaler min krop sender mig, men vigtigere endnu: jeg er blevet langt bedre til at lytte signalerne – trods følelsen af, at jeg hele tiden lyttede forinden forløbets opstart. Jeg følte, at jeg kendte min krop ud og ind efter så mange år med den som eksperiment – men heldigvis var der stadig meget at lære om den, som virkelig gavner mig i dag.
Jeg har til gengæld stadig rigtig meget at lære om mit hoved, min krop og mig selv, og det er dagligt arbejde for mig ikke at ryge tilbage i gamle vaner og tankemønstre. Jeg har dog fået mange forskellige redskaber med mig, som netop hjælper mig med at undgå det. Især i de pressede perioder, som nu ikke længere varer 1,5 måned men nærmere et par dage. Jeg er altså ikke længere magtesløs, og det er jeg så taknemmelig for.
Jeg tager meget forskelligt med fra samarbejdet, da Søren har fået mig til at se, gøre og udforske nye tankemønstre og handlinger. Han har både givet mig meget konkrete redskaber, men også bare nye måder at tænke på. For eksempel har han lært mig at huske på, at min krop faktisk ikke arbejder imod mig men med mig. Den er ikke på tværs bare fordi – den er på tværs af en grund, og ofte er det en god grund. Det er en huskeregel, der især hjælper mig i perioder med mange følelser, travlhed og tusinder af tanker. Heldigvis er det blot ét af de redskaber, som jeg tager op ad rygsækken, når vejen føles lang, stejl og glat.
Til dig, der overvejer at snakke med Søren:
Tag en indledende samtale lige meget, hvor meget, du er i tvivl om, hvad der er “galt”, hvad du “fejler” eller hvad, der er problemet.
Jeg blev meget hurtig tryg ved Søren, hvilket selvfølgelig ikke er givet – men der går ikke noget af en ved at tage en uforpligtende snak og mærke, om der er et match ift. kemi. Hvis det føles trygt og rart at åbne op den første gang, så vil det undre mig, at det ikke føles sådan efterfølgende.
…og jeg lover, at du ikke går fra forløbet tomhændet. Efter hver session sad jeg med en følelse af at være blevet bare lidt klogere på min krop, mit hoved og mig selv.
“
Mille Marie

ondt i maven, oppustethed, fordøjelsesproblemer, træthed, skinnebensbetændelse og intet overskud
“
Jeg tog kontakt til Fruerlund Care, Søren, fordi jeg i en længere periode havde døjet med ondt i maven, oppustethed, fordøjelsesproblemer, træthed, skinnebensbetændelse og intet overskud.
Inden jeg startede i et forløb hos Søren var jeg igennem flere forskellige undersøgelser, fik taget utallige blodprøver, prøvet forskellige fysioterapeuter, osteopater osv.
For mit vedkommende har det her været en rejse, hvor jeg er blevet meget klogere på mig selv både mentalt og fysisk. Jeg har lært min krop at kende, at navigere rundt i den og ikke mindst lytte til, hvad den har brug for. Det har gjort, at jeg den dag i dag ikke døjer med skinnebensbetændelse, fordøjelsesproblemer eller ondt i maven.
Nu står jeg på den anden side af et forløb med Søren, og det mest tankevækkende er, at hvis der var nogen for 6 måneder siden, der havde fortalt mig, at det var muligt at have det så godt, som jeg har det i dag, så ville jeg aldrig have troet dem.
“
Thea
Stress og hovedpine

Stress og hovedpine
“
Jeg tog kontakt til Søren, fordi han lidt var min sidste udvej. Jeg havde døjet med hovedpine i 4,5 år pga. en hjernerystelse, den ville ikke forsvinde lige meget hvad jeg prøve.
Søren fandt hurtigt ud af det nok ikke kun var pga. min hjernerystelse, men jeg også havde kronisk stress. Derudfra blev der lavet en plan.
Det har været det mest givende, jeg har gjort for mig selv. Jeg har lært så meget, men vigtigst af alt har jeg lært at passe på mig selv. Jeg ved at Dr. Quiet er den doktor, der for mig, er den vigtigste at holde fokus på, for at jeg kan fungere.
Jeg står stærkt i mig selv i dag UDEN hovedpine og andre gener, pga. den hjælp Søren har givet mig med på vejen. Jeg er så taknemlig.
“
Michelle

C-PTSD (kompleks posttraumatisk stresslidelse)
“
Min C-PTSD eksploderede i 2018 som blev efterfulgt af to mislykkedes pakkeforløb i psykiatrien. De forløb gjorde, at jeg følte mig efterladt uden den rette hjælp på grund af et svigt i systemet. Jeg har i mellemtiden været i et forløb med en psykoterapeut, som havde hjulpet mig rigtig meget.
Jeg havde brug for konkrete værktøjer til at arbejde med både min krop og mit hoved i svære situationer. Mit nervesystem var stadig overarbejdende, og jeg havde taget over 30 kg på i løbet af seks måneder på grund af medicin, hvilket gjorde, at jeg havde brug for at lære at håndtere de problematikker.
Jeg har før – som eliteatlet – arbejdet med en personlig træner omkring kost. Det var især med fokus på at tabe mig meget i vægt for at opretholde min plads på landsholdet. Det har bl.a. gjort, at det har været angstprovokerende for mig at skulle tænke på kostplaner igen.
Min strategi var – inden forløbet med Søren – at træne hårdt, hvilket stressede min krop endnu mere.
Jeg havde det også svært med at være alene hjemme uden tv eller andre distraherende elementer. Det triggede en angst i mig.
Jeg havde brug for nogen, der kunne hjælpe hele mig; både mit hoved og min krop – og en som ville lytte til min historie for at forstå mig.
Jeg har været meget tilfreds med mit forløb hos Søren.
Fra starten har han været meget lyttende og har givet sig tid til at forstå mine forskellige faser; både med min angst for kostplaner og mine traumer, som gjorde, at jeg nogle gange gik to skridt frem og én tilbage – og nogle gange hele tre skridt tilbage.
Søren har været ved min side fra starten.
Søren lyttede til mig og lavede ingen stramme kostplaner eller træningsprogrammer. I stedet fokuserede vi på at få styr på mit nervesystem og arbejde holistisk med både krop og hoved. I starten talte vi hver uge, men jo mere jeg blev tryg på mine egne fødder, jo længere tid gik der mellem vores samtaler. Søren lod mig ikke stå alene, men gav mig samtidig plads til at tage ansvar for min egen udvikling.
Jeg har fået konkrete værktøjer til at få styr på mit nervesystem, så det ikke længere bliver påvirket af mine traumer eller min trang til at træne hårdt og udfordre min krop yderligere. Søren har gjort tingene enkle og håndgribelige.
Hans tilgang er holistisk, da han tager både krop, sind og den aktuelle sindstilstand med i sit arbejde.
I dag, i marts 2023, arbejder jeg stadig på mig selv, da det er en livsstilsændring, der er vedvarende, og ikke en quickfix-løsning, der løber ud i sandet.
Jeg har fået så meget styr på mit nervesystem, at jeg kan være alene i mit eget selskab (uden tv eller andre distraherende elementer), lytte til min krop og vide, hvad jeg skal gøre, hvis jeg har det dårligt eller skal håndtere svære situationer.
Jeg har det så godt, og mit nervesystem er så meget i balance, at jeg er blevet gravid, hvilket har været et kæmpe ønske.
Hvis du står i en situation som min, eller en situation hvor det føltes som om hoved og krop er skilt ad, kan jeg anbefale dig at kontakte Søren. Giv det en chance for at få indarbejdet nogle helt simple teknikker der gør en stor forskel uden at det skal være stressende.
“
Bettina
Knæ- og hoftesmerter

hofte- og knæproblemer
“
To hævede knæ efter en træning førte til en assesment hos Søren. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente mig udover at få hjælp til at få styr på mine knæ.
Det der har gjort den store forskel for mig er, at udgangspunktet for træningen har været både min mentale og fysiske trivsel. Det helhedssyn har i den grad kvalificeret træningen for mig.
Assesmenten var nærmest en kortlægning af min krops styrker og svagheder, og allerede her fik jeg et hint om, at det med at se isoleret på et problem, ikke nødvendigvis er den rigtige løsning i længden. Problemet med knæene (som jeg har bøvlet med i årevis) udsprang et helt andet sted, nemlig en svag core og en ubalance i hoften.
Søren lagde en plan for det efterfølgende træningsforløb, og det forløb har været meget anderledes, end noget jeg tidligere har prøvet hos en personlig træner.
Søren er god til at lytte, sætte tingene i perspektiv og i træningen tage højde for dagsformen.
Når jeg har stået overfor nogle udfordringer i forhold til søvn, kost eller stress i hverdagen, har jeg fået nogle helt konkrete øvelser og råd til justeringer. Det har haft stor betydning for mig at få nogle helt specifikke handlemuligheder. Søren har lært mig at lytte til min krop og forstå dens signaler. Det har ikke altid været en nem proces, men det har været værdifuldt, fordi det er noget jeg kan tage med mig og bruge fremadrettet også.
Jeg har ikke sluttet forløbet som et bedre menneske, men et menneske der har det langt bedre på flere områder. Jeg er blevet sundere, stærkere og klogere på mig selv. Med redskaber jeg kan bruge, når jeg igen står på egne ben. Og for det er jeg Søren utrolig taknemmelig. Det er uden tvivl den bedste investering i mig selv, jeg har gjort.
“
Pia
Skulder, nakke- og kæbesmerter

smerter i skulder og nakke
“
Jeg tog kontakt til Fruerlund Care, da jeg havde gået og døjet med smerter i skulder og nakke i over 1,5 års tid.
Min kone havde læst om stedet, og anbefalede det til mig.
Jeg har før prøvet Kiropraktor, Fysioterapeut, og Osteopat, men uden et længerevarende resultat, så jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt!…
Forløbet har været enormt lærerigt, og med et stort udbytte i form af viden om, og forståelse af, min krop.
Noget jeg syntes fungerede rigtig godt var, hvis jeg var lidt nede rent mentalt, så i stedet for at fortsætte med øvelser eller lign., så blev der taget hånd om det ved samtale.
Jeg har i dag langt færre smerter. Om det bliver helt smertefrit en dag, ved jeg ikke, men jeg har fået værktøjerne til at håndtere det, hvis det skulle blive værre igen, og forståelse af hvorfor smerterne opstår.
Udover det, har jeg fået et mere helstøbt billede af krop og sind. Hvordan det hænger sammen, og hvad der skal til for, at det fungerer bedre. Jeg vil faktisk sige at jeg fik mere med derfra end jeg havde regnet med, da jeg troede min skulder bare skulle fikses.
Jeg vil helt klar anbefale andre at tage kontakt, hvis de har døjet med noget i længere tid, og ikke aner hvad de skal stille op mere. Jeg syntes også, at det er vigtigt at nævne, at man selv skal ville det, men at det er givet rigtig godt ud.
Her på falderebet vil også gerne lige rette en tak til Søren, som behandlede mig. Han har virkelige hjulpet mig, og har været rigtig god til at få talt mig mod mere positive tanker, når det så lidt sort ud.
Tak for hjælpen, jeg håber ikke vi ses igen 😄
“
Andreas

hovedpine, nakkesmerter, svimmelhed og kæbespændinger
“
Jeg tog kontakt til Søren, da jeg i over et år har døjet med hovedpine, nakkesmerter, svimmelhed og kæbespændinger efter at have været impliceret i en trafikulykke. Inden jeg kom til Søren havde jeg forsøgt med behandlinger hos kiropraktorer, osteopat, massører og flere forskelige fysioterapeuter uden bedring og kun med kortvarige smertelindringer.
Fra første session hos Søren følte jeg mig set som et helt menneske på en helt anden måde, end jeg tidligere har prøvet. Jeg må indrømme at forløbet ikke var som jeg havde forventet – det var meget bedre end jeg havde turde håbe på. Jeg er igennem forløbet blevet stillet spørgsmål, som jeg aldrig er blevet stillet før, hvilket har gjort, at jeg har gennemgået en enorm personlig udvikling igennem mine samtaler med Søren. Derudover har jeg fået konkrete værktøjer, som som gør mig i stand til at håndtere og forstå smerter bedre, og hvordan jeg selv kan påvirke dem i meget stor grad.
Efter mit 4 mdr. Forløb med Søren har jeg kun få smerter tilbage og få dage med hovedpine. Det er selvfølgelig dejligt at forløbet har gjort at mine smerter er blevet markant formindsket, men jeg tror faktisk det bedste er, at jeg ser på mig selv og min krop på en helt anden (og mere positiv måde). Jeg føler at min krop og jeg nu igen spiller på samme hold og jeg føler mig generelt mere som mig selv igen.
Jeg vil klart anbefale alle der står i samme situation at tage kontakt til Søren – det er et forløb man aldrig vil fortryde.
“
Anna

smerter i min kæbe og svimmelhed
“
Jeg startede op hos Fruerlund Care, fordi jeg i flere år har haft smerter i min kæbe og det seneste år døjet meget med svimmelhed.
Jeg har tidligere fået kæbeoperation, gået til kæbespecialist og osteopat og taget smertestillende for at løse mit problem – uden held.
Det var så slemt at jeg de seneste 4 år har taget hovedpinepiller næsten dagligt.
Allerede ved konsultationen fik jeg en følelse af, at der blev taget hånd om hele mig og ikke kun kæben eller svimmelheden – det gav en tryghed, og jeg ved nu, at det er det, der har været behov for hele tiden 🙂
Her 4 måneder efter vi startede har jeg fået fremgang på mange flere parametre end jeg troede var muligt.
Jeg mærker meget lidt til min kæbe, svimmelheden er stærkt aftaget, har ikke taget en smertestillende/hovedpinepille siden 1. uge efter vi startede.
Det vigtigste for mig er næsten, at jeg i lang tid har været meget nedtrykt og intet overskud har haft – selv små opgaver som indkøb, madlavning og sociale arrangementer har taget alt energi fra mig.
Efter jeg er startet op med forløb hos Søren er mit overskud kommet tilbage og for første gang i rigtig mange år har jeg en grundfølelse af lykke – det er en bivirkning af vores forløb som jeg aldrig troede var muligt.
Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Fruerlund Care – alle burde prøve det.
“
Maria

cøliaki, stofskiftesygdom, problemer med tænderne/kæberne, kroniske smerter i led og kronisk ondt i maven og hovedet
“
Jeg fik et forløb i 30 års fødselsdagsgave fra min familie. Det er den bedste og vigtigste gave, jeg nogensinde har fået.
Jeg har cøliaki, stofskiftesygdom, problemer med tænderne/kæberne, kroniske smerter i led og kronisk ondt i maven og hovedet. Jeg led meget af migræne og mavepine. Oveni var jeg meget usikker og nervøs anlagt bare, at jeg skulle det mindste.
Jeg har prøvet fysioterapi, neurolog, zoneterapi, diætist, medicin, sygehuset og lægespecialister.
Mit liv inden mit forløb ved Søren:
Jeg havde migræne 1-4 gange om UGEN! Jeg gik på wc 6-7 gange om DAGEN med tynd mave, og kæmpe mavesmerter hver dag. Jeg havde minimum 2 gange om ugen, hvor jeg sad på wc og havde koldsved, kvalme, svimmel og kæmpe mavesmerter. Jeg var en meget negativ person, og tænkte altid det mest negative, når der skete noget. Jeg havde intet overskud. Én person i mit liv var meget god til at “kontrollere” mig, og syntes en masse negative ting om mig.
Så startede jeg op ved Søren. Jeg lærte en masse om mig selv, og hvor vigtigt det er at stå op for selv.
Jeg lærte at bruge yin og yang i min hverdag. Jeg fik stillet nogle opgaver, som jeg bestemt ikke syntes var sjove, men de gav så meget mening efterfølgende, og det udviklede mig og gjorde mig stærkere. Jeg fik redskaber som zone-øvelser, kostændringer, og en masse samtaler omkring fortiden og fremtiden. Det blev visualiseret på tavler, og jeg skulle lave øvelserne med Søren – han lavede dem sammen med mig, og ikke bare stod og sagde: ”Så gør du sådan.”
Jeg har i dag ingen daglig hovedpine, og går normalt på wc – migræneanfaldene kommer kun 1-2 gange om mdr., og ikke så slemme anfald som før forløbet hos Søren.
Jeg har ikke ondt i maven mere. Jeg har fundet ud af, hvad der er vigtigt for mig, og hvad der giver mig noget godt, og skåret alt det væk, som ikke gør mig godt.
Jeg er blevet stærkere, tror på mig selv og tør gøre ting! Jeg har lige været i en MR, og var “normal” nervøs inden, og imens gik det helt vildt godt.
Sidste gang jeg var i en MR, havde jeg migræne, mavesmerter og det virkeligt dårligt helt op til en uge før – og havde det dårligt imens og svedte vildt af nervøsitet.
Jeg har sagt fra over for personer, som ikke giver mig noget godt!
Jeg skrev hele mit forløb ned – når tingene bliver hårde, kan jeg tage min mappe frem og læse, hvor skidt jeg faktisk havde det før mit forløb ved Søren.
Jeg har fundet ud af, hvor godt mit liv kan være, hvem jeg er og hvem jeg vil være.
Jeg har lært at stå op for mig selv, og stå ved mine beslutninger. Jeg går i seng glad og tryg, og vågner også sådan.
En gigantisk og total selvsikker bonus er, at jeg har tabt 18 kg. Jeg har fået givet slip på nogle ting som har tynget mig ned. Jeg ser livet og ting omkring mig positivt. Et citat fra folk, jeg aldrig troede, jeg skulle høre er:” Du er altid så positiv.” Jeg står glad op om morgenen.
Jeg kan KUN anbefale et forløb ved Søren ved Fruerlund Care – hvis du altså vil gøre noget godt for dig selv, og få overskud i livet – plus MANGE andre ting! Kæmpe anbefaling herfra.
“
Mona

Smerter i ansigt og kæbe og svimmelhed
“
Jeg har i 2 år haft smerter i ansigt og kæbe efter et langt og sejt tandlægeforløb. Har desuden haft let til svimmelhed. Allerede efter 1 måned var jeg smertefri og min tærskel for svimmelhed har rykket sig markant.
Jeg oplever at forløbet hos Søren har ramt lige præcis det, jeg havde brug for og jeg har fået konkrete øvelser, som jeg fortsat kan arbejde med.
Efter en lang tur rundt i både det etablerede sundhedssystem og det mere alternative system, fik jeg diagnosen kroniske smerter og tilbudt stærk medicinering, hvilket jeg takkede nej til. Herefter skrev jeg i foråret 2020 til Søren for at høre om hans erfaringer med ansigts- og kæbesmerter.
Efter en 360 graders holistisk undersøgelse af mig, min krop, min psyke, min kost og mine vaner tilbød Søren mig et 3 måneders forløb, med fokus på nakke, skulder, kæbe og træning af vestibulærsansen.
Søren har med sin grundighed, nysgerrighed og enorme viden hjulpet mig (og min familie) med at få meget af min livskvalitet tilbage. Jeg er dybt taknemmelig for at smerterne er væk og kommer de igen, så ved jeg de kan forandres og vil ikke tøve med at kontakte Søren.
Så mine varmeste anbefalinger herfra.
“
Charlotte
Mental Sundhed

et nervesystem i ubalance
“
Jeg kontaktede Søren, fordi mit nervesystem var i ubalance, og jeg havde så stærke fysiske og mentale udfordringer, at jeg ikke kunne opretholde en almindelig hverdag.
Dette skete efter en opsigelse, et brud på et 4,5-årigt forhold, en pludselig flytning, en traumatisk hændelse og opstart på et nyt arbejde – alt inden for fire måneder.
Mine fysiske symptomer omfattede tunnelsyn, lyd- og lysfølsomhed, svimmelhed, smerter i højre side af kroppen, nakken og øverste del af ryggen. Mentalt og følelsesmæssigt oplevede jeg frygt, forvirring, chok, tomhed, koncentrationsproblemer, kropslig uro, ængstelighed og en følelse af at have mistet mig selv.
Jeg har tidligere været i stresscoaching, psykologforløb, osteopati og traumeterapi, som alle gav midlertidige forbedringer, men symptomerne vendte tilbage.
Fra første samtale hos Søren følte jeg hans oprigtige interesse i at hjælpe mig. Han skabte et trygt rum, hvor jeg kunne dele alt og arbejdede fokuseret på at få øvelserne til at give mening for mig. I dag er jeg tilbage på fuld tid på arbejdet. Mine fysiske symptomer er stort set væk, og mentalt kan jeg mærke min mavefornemmelse, sætte grænser og stå ved mig selv. Jeg har lært at genkende og håndtere min ængstelighed proaktivt.
Fra første samtale hos Søren følte jeg hans oprigtige interesse i at hjælpe mig. Han skabte et trygt rum, hvor jeg kunne dele alt, også selvom det flere gange krævede at jeg blev prikket til. Jeg følte mig set og hørt og fokus hele vejen igennem var, at de foreslåede fysiske eller mentale øvelser skulle give mening for mig
I dag står jeg et sted, som jeg er rigtig glad for og stolt af! Jeg oplever i pressede situationer en smule spændinger i ryggen og mild svimmelhed, men resten af mine fysiske symptomer er væk…..efter et forløb på kun 5 måneder, vel at mærke!
Hvis du overvejer et forløb, så bare gør det! Bestil en konsultation!
Jeg har meget svært ved at forklare hvor taknemmelig jeg er for, at jeg blev anbefalet at tage kontakt til Søren – for jeg var med 100% sikkerhed ikke nået hertil, hvis det ikke havde været for det her forløb. Selvom du ikke kan genkende dig selv i netop min situation, så vil Søren også kunne hjælpe dig!
Fruerlund Care får mine varmeste anbefalinger!
“
Linette

Mental sundhed
“
Jeg kontaktede Søren, da jeg i længere tid havde forsøgt at arbejde med mig selv, men den måde jeg arbejdede med mig selv på involverede ikke både krop, sind og sjæl. Jeg havde et nervesystem, der var belastet på alle tænkelige måder. I arbejdet med mig selv kunne jeg føle en sejr i få minutter, men det hele vendte også på et splitsekund. Jeg endte med at blive mine negative tanker, jeg havde fuldstændig mistet mig selv og alt der var tilbage var udmattelse og ukontrollerbare følelser. Jeg følte mig totalt faret vild og ude af takt psykisk, fysisk og sjæleligt.
Jeg har så længe jeg kan huske haft fordøjelsesproblemer, men for 10 år siden fik jeg konstateret IBS hos lægen med ordene ”det skal du bare lære at leve med”. Jeg følte en enorm magtesløshed. Jeg var konstant stresset, havde en indre uro og rastløshed, jeg var oppustet, jeg bekymrede mig og overtænkte ekstremt meget, min søvn var intet at skrive hjem om og jeg manglede overskud til mig selv og til at socialisere mig. Så jeg lærte mig selv ”at leve med det” og så blev det mit ”normalt”.
I 2021 fik jeg konstateret personlighedstrækket HSP. Her var der pludselig noget der begyndte at give lidt mere mening i forhold til jeg konstant følte mig overstimuleret og at jeg havde tendens til hurtigt at blive følelsesmæssigt påvirket. Men selvom jeg var i psykoterapeutisk forløb, så havde jeg stadig ikke knækket koden til, hvordan jeg gennem denne terapi skulle forholde mig til det. Jeg vidste bare, at det her også var noget, der var med til at medføre det fysiske ubehag.
I maj 2022 fik jeg en diskusprolaps i lænden. I juni 2022 fik jeg en diskusprolaps i nakken og i august 2022 fik jeg konstateret slidgigt i nakken. Jeg havde dagligt smerter, specielt i nakkeområdet og det gjorde det svært at bevæge hovedet og bare det at ligge ned kunne fra tid til anden være smertefuldt. Det medførte føleforstyrrelser i form af snurren og prikken i begge ben, i underarmene, hænderne og fingerspidserne.
Siden 2014 har jeg døjet med tinnitus og i mine mest stressede perioder kunne jeg få en susen for venstre øre, hvor jeg i nogle dage mistede hørelsen på øret.
Jeg har før prøvet:
I forbindelse med alle de skavanker jeg har, så har jeg adskillige gange søgt læger, været gennem kikkertundersøgelser og scanninger, fysioterapi, diverse former for massører, psykoterapeut, psykolog og kropsterapeut. Ellers har jeg selv forsøgt at tillære mig viden via bøger.
Under forløbet:
Forløbet hos Søren har været meget mere end jeg havde turde på. Søren har sin helt egen kvalificerede og empatiske måde at lære fra sig og guide en igennem på. Førhen har jeg følt mig talt efter munden, så det jeg satte stor pris på ved Søren var, at jeg ikke kunne løbe om hjørner med ham. Jeg har virkelig fået indsigt i, at træning ikke bare handler om at jagte PR’ere eller være stærkest. De træningsøvelser jeg har fået af Søren har været overskuelige og nemme at tilgå og var der nogle, der gav mig udfordringer, så var Søren lynhurtig til at finde en anden løsning. Det har været utroligt lærerigt og givende at være i samarbejde med Søren og jeg har fået en større forståelse for, hvordan det psykiske har en enorm stor indvirkning på det fysiske. For mig har det virkelig været en mental udvikling hele vejen igennem.
Før forløbet vs. efter forløbet:
Som Søren sagde til mig efter hans analyse af de spørgeskemaer han havde sendt mig: ”Vil du fortsætte med at køre bilen, hvis alle lamperne blinker rødt?” Dét, jeg troede var det rigtige at gøre, viste sig at være en virkelighed jeg selv havde skabt, som på ingen måder var god for mig.
Jeg har stadig lamper der er røde og gule, men størstedelen af dem er nu grønne og jeg har fået redskaber til, hvordan jeg skal få dem over i det grønne. Redskaber jeg kan bruge, hvis jeg falder ind i gammel adfærd og mønstre.
Jeg kom med fokus på slidgigt i nakken, da det på daværende tidspunkt var det der var mest smertefuldt, men jeg gik med en kæmpe gevinst på alle parametre. Jeg har forelsket mig i livet igen og jeg mærker hele tiden processen gro indeni. Jeg kan bevæge min nakke, jeg kan sågar løbe og dødløfte tungt uden at det har en negativ effekt på min lænd. Jeg kan gøre lige præcis det jeg har lyst til fordi jeg ikke længere lader mig begrænse af mine tanker. Jeg taler pænt til mig selv og jeg lader mig ikke længere styre af den frygt, som andre har indprentet i mig. I dag vander jeg mig selv indefra og ud.
Hvad jeg fik ud af forløbet:
Jeg har lært hvordan traumer sætter sig i kroppen og på sigt kan udvikle sige til skader, hvis ikke bearbejdet. Hvordan de forskellige dele af kroppen påvirker hinanden, men specielt også hvor meget tankerne regerer over kroppens velvære. Jeg har lært at det på ingen måde er ”normalt” at leve med, og at jeg ikke er mine symptomer og skavanker.
Jeg tager med, at vejrtrækning er utroligt vigtig for mig, for at få min krop ud af alarmberedskab. I takt med jeg begyndte at have mere fokus på det, så begyndte de her fysiske ubehag i forskellige dele af kroppen at forsvinde. For mig blev det vigtigt at yde egenomsorg, tage tid for mig selv og lytte til min krop, når den sendte mig signaler. Pludselig følte jeg mig ikke så faret vild længere og jeg har fundet mit balancepunkt, så jeg kan finde hjem igen, hvis jeg skulle fare vild.
Samarbejdet med Søren har givet mig en større bevidsthed, styrket selvværd og selvindsigt. Jeg har fået en meget bedre forståelse af min egen person og jeg har gjort op med mig selv, hvad der er vigtigt i mit liv og stå ved den, jeg er.
Til andre, der føler sig i en lige så magtesløs situation, vil jeg sige; der findes ikke og der kan ej heller sættes nogen pris på ens helbred. Intet materielt kan slå, hvor vigtigt ens mentale, fysiske og sjælelige velvære er. Livet vil gå op og ned, men jeg kan med ro i krop og sjæl mærke, at jeg har et dejligt liv og det er kun blevet bedre efter Sørens hjælp til at finde stressårsagerne. Jeg er taknemmelig for det samarbejde jeg har haft med Søren og jeg kan på det varmeste anbefale andre at tage kontakt til ham.
“
Cecilie

kærestesorger, store livsspørgsmål, fordøjelses- og hudproblemer
“
Jeg tog kontakt til Chek Institute, og fik derigennem kontakt til Søren v. Fruerlund Care, i starten af September måned 2023, da jeg stod midt i kærestesorger, store livsspørgsmål og andre underliggende bekymringer vedrørende mit helbred.
Jeg har døjet med, hvad jeg troede var IBS de sidste par år, som i denne periode manifesterede sig voldsomt både som fordøjelses- og hudproblemer. Hvad der ikke var synligt var det kæmpe pres og den stress jeg bar på, som nu kom til udtryk meget synligt og skreg for at få min opmærksomhed, kærlighed og anerkendelse.
Før jeg tog kontakt til Chek Institute og kom i kontakt med Søren, havde jeg prøvet at deale med alt selv(fordi jeg var af den overbevisning, at jeg godt kunne klare det hele selv) via timevis af selvstudie og hermed trial and error princippet. Jeg oplevede succes med de ting jeg gjorde og fandt ud af, men underliggende var mine ´rødder´ ikke blevet tilset nok og alle mine ubevidste mønstre spændte ben for den potentielle udvikling, der lå foran mig.
Søren guidede mig og kreerede et space hvorfra det var muligt for mig, at møde alle mine ubevidste mønstre; at blive venner med dem i stedet for at være sur på mig selv eller irriteret over en specifik adfærd – som i sidste ende bare ledte til mere stress end hvad godt var. Søren fik mig til at følte mig set af mig selv med en anerkendelse, medfølelse og forståelse for, hvad jeg kommer af og vigtigheden i at elske alle facetter af mig selv.
Jeg modtog stærke og konstruktive redskaber til anvendelse efter hver session, hvor behovet var der – hvilket jeg fungerer rigtig godt i, da det har en stærk indvirkning på mig, at der bliver koblet en handling på det, som jeg snakker med min terapeut omkring. Søren’s holistiske approach anser jeg som den eneste konstruktive måde at være i et terapeutisk forløb, da det herigennem blev muliggjort at vi kunne adressere alt fra seksualitet til træning mm. Derved følte jeg ikke mig splittet fra oplevelsen af forløbet, da det gav mig noget på alle planer(jeg skulle ikke søge videre ud og få hjælp til andre behov). Undervejs i forløbet lærte jeg at stå langt mere op for mig selv, at lytte mere til min intuition, hvilket ledte til at mine symptomer blev mindre og mindre fra uge til uge.
Søren var altid tilgængelig gennem hele forløbet, og det var en sand fornøjelse, hver gang vi havde session, da jeg fik lettet meget fra mig hjerte. Fleksibiliteten i måden hvorpå forløbet udviklede sig på, gjorde også at jeg havde god tid til at integrere de emner vi fik snakket om. Samtidig, havde jeg rig mulighed for at kunne snakke med Søren i tider hvor jeg havde mere akut behov for råd og guidance.
I dag har jeg fundet en dyb ro i mig selv og forståelse af mit indre. Jeg forstår, hvad der skal til for, at lindre mine symptomer i tider der er mere stressfulde og derved er alle mine fysiske symptomer sjældent til stede i dag. Jeg føler at have fundet min kerne igen og er i dyb kontakt med min intuition, hvilket har resulteret i at mine relationer er blevet langt mere autentiske, da jeg er blevet bedre til at sætte grænser og udtrykke dem.
Hvad vil du sige til andre som står i samme situation som du gjorde?
Ræk ud. Det kan godt være, at du føler, at du kan klare det hele selv og det derfor kan føles som et nederlag at række ud. Men sårbarheden i at anerkende at alt ikke altid er godt er netop dét, som jeg i hvert fald havde brug for.
“
Jasmin
andet

Ønske om Forbedring af sportspræstation
“
I started working with Søren 4 years back thinking all I wanted to do was get stronger and faster for sporting endeavors. At first I was skeptical, infant development exercises seemed too basic.
However, not only did I get stronger and eradicate chronic pains I’d lived with for a decade, after a few months of “doing the work” I realized I was transforming my life physically, mentally, emotionally and spiritually for the better. Perhaps the psychological growth and development has most surprised me. We’ve worked out of survival mode, we’ve address wounds and traumas from my upbringing, archetypes ruling my life and the inner child’s needs and wants. Every time I talk to Søren I feel relieved of pressure and equipped with the needed skills to address life’s challenges. The best investments I’ve made have been on myself, and particularly in my health. I owe endless thanks to Søren for his continued support towards my holistic growth. I continue to trust Søren and his growing team.
“
Gareth

kronisk nældefebe, træthed og væske i kroppen
“
Jeg faldt tilfældigt over Sørens profil på instagram og begyndte straks at følge med, da jeg i den grad kunne relatere til følelserne af, ikke at have det godt, uden helt at vide hvorfor.
Længe havde jeg døjet med kronisk nældefeber, som jeg netop 5 måneder inden, var startet i medicinsk behandling for. Derudover træthed, en krop fyldt med væske og et hovede der ikke kunne slappe af.
Da jeg tager kontakt til Søren og vælger at starte i forløb, tager jeg på det tidspunkt, 4 piller dagligt samt 2 indsprøjtninger i maveskindet hver 3. uge mod kronisk nældefeber, for at holde det nede.
Jeg får fra forløbets start – en øjenåbner samt en forståelse af hvordan hoved og krop kan påvirke hinanden.
For hver session jeg havde med Søren, gik jeg derfra med en meningsfyldt følelse, en kampgejst og en forståelse for mit hoved og min krops behov. Jeg så pludselig en masse muligheder fremfor begrænsninger og lærte i den grad, rigtigt, at mærke efter.
Idag er jeg uden nogen former for medicinsk behandling og heller ej nældefeber, som var mit største ønske da jeg tog kontakt til Søren.
Derudover er jeg blevet beriget med viden omkring mig selv og værktøjer, som jeg for evigt vil tage med mig og huske på, især når de udfordrende tider i livet dukker op.
TAK Søren – og en kæmpe anbefaling til alle der mangler livskvalitet og bedre forståelse for dem selv. (her kan man aldrig blive for klog 🙂 )
“
Emilie