Rasmus – stress og søvnproblemer

Jeg startede mit forløb med Søren i marts 2020. Min motivation for at begynde et forløb hos Søren var, at jeg efter flere år med stress hang i en tynd tråd.

Jeg havde været igennem perioder med søvnløshed, stress, angst, depressionslignende tilstand i årene op til. Kort inden forløbet ved Søren havde jeg det så skidt, at jeg ikke havde lyst til livet længere. Jeg havde en forventning om, at vi skulle træne og få styr på kosten. Det fik vi også, men jeg fik så meget mere med i forløbet ved Søren.

Jeg er for første gang i mit liv oprigtigt glad – selv i de tider livet går lidt imod mig. Det er svært at overskue alle de gode ting, jeg har fået med.

Bare for at nævne nogle: Forbedret fordøjelse, forbedret søvn, energiniveau er markant bedre, min hud er markant bedre og jeg har fået liv i øjnene igen. Folk kan se forskellen fra før til nu.

Vi brugte udover tiden på træningen og kosten, rigtigt meget tid på at snakke følelser, jeg gik med. Han hjalp mig med at tilgive ting i min fortid som stadigvæk tyngede. Jeg føler mig lettere kropsmæssigt og mentalt.

Jeg har fået værktøjer, der ikke kun kan bruges under forløbet, men resten af livet.

Aldrig har jeg følt mig dømt af Søren. Aldrig har han sagt hvad jeg måtte og ikke måtte.

Til gengæld er jeg altid blevet mødt af forståelse fra Søren, og gået fra ham med energi og gåpåmod.  Søren har givet mig roen i mig selv. Em jeg altid har søgt efter i ydre ting. Den har jeg nu i mig selv og min egen krop.

Derudover kan jeg nævne forståelsen af min egen krop og sind, som jeg har fået med i bagagen, og jeg kan tyde min krops behov. Jeg har opnået en selvkærlighed, der gør jeg naturligt træffer sunde og gode valg for mig selv, og mine drømme i livet.

Jeg er for første gang i mit liv oprigtigt glad – ikke på grund af ydre omstændigheder – men som en grundfølelse.

Tusind tak for du tog mig ind Søren, og gav mig tilliden, og hjælpen dengang ingen andre troede på mig, og jeg ikke selv kunne finde troen og kærligheden til mig selv.